Velkommen til Danske Biludlejere

Om Danske Biludlejere
Danske Biludlejere er brancheorganisation for biludlejningsvirksomheder i Danmark og dækker ca. 30 medlemmer over hele landet.
Biludlejningsdrift i Danmark er i al væsentlighed baseret på forholdsvis nyregistrerede køretøjer og lovkravet om, at udlejningskøretøjer skal synes minimum hvert 2. år, er med til at fastholde en høj teknisk og sikkerhedsmæssig standard.

Hvem er Danske Biludlejere?
Danske Biludlejere har en generalforsamlingsvalgt bestyrelse, som er bredt sammensat og repræsenterer såvel lokale udlejere som danske afdelinger af internationale virksomheder.
Bestyrelsen arbejder på at forbedre forholdene for branchen og samtidig udbrede kendskabet til biludlejnings samfundsmæssige fordele.

Hvad gør Danske Biludlejere?
Ideen i moderne biludlejning er grundlæggende den samme, som man oplever omkring delebilklubber, pool køretøjer og lignende. Med et udbredt net af biludlejningsvirksomheder og et stort udvalg af køretøjer er det muligt, at flere brugere kan bruge de samme biler og på den måde nedbringe behovet for, at den enkelte husstand eller virksomhed har et større antal registreret til eget brug, som kun i et begrænset omfang anvendes.

Hvorfor Danske Biludlejere?
Ved at anvende biludlejning som supplement til egne køretøjer nedbringes behovet for en lang række virksomheder til kun at eje det antal køretøjer, som er nødvendigt for at udføre basisfunktioner og bruge biludlejning til at indleje ekstra enheder efter behov. Udlejning af minibusser til transport af mellem 7-17 personer gør det også muligt at transportere flere sammen i stedet for at anvende 2-4 private personbiler.
I de områder, hvor dette er muligt, vil en kombination af offentlig transport og biludlejningsvirksomhed kunne dække de fleste privatpersoners behov for transport og biludlejning vil være et vigtigt og nødvendigt element til nedbringelse af privatbilismen.

Bil og miljø
Et net af biludlejningsvirksomheder vil gøre det muligt for flere at benytte samme køretøj, fuldstændig som det er tilfældet med delebilklubber eller/og car pool ordninger. En udbredt anvendelse af biludlejning vil således medvirke til at reducere miljø- og trafikbelastningen, især i de større byer.

Poul Tvede, Formand

© Copyright - Danske Biludlejere. Webdesign: userfriendly.dk